Indretningskonsulent for virksomheder

Strømlign dit koncept med det rette visuelle udtryk

I KAOS Design Studio har vi specialiseret os i at skabe visuelle udtryk, der holder, skaber stemning og gør dig genkendelig for dine kunder.

Et visuelt udtryk har stor betydning

Vi ved, at god indretning og et velovervejet visuelt udtryk har stor betydning for din bundlinje, hvad end du er restaurantejer, konsulenthus, ejendomsmægler, bilforhandler eller alt derimellem. Det skyldes både den forbedrede kundeoplevelse, men i ligeså høj grad, at den gode, gennemtænkte indretning skaber et godt arbejdsmiljø for dig og dine medarbejdere. Det øger arbejdsglæden og højner effektiviteten.

Giver dine kunder den bedste oplevelse

Som forretningsejer er din vigtigste opgave at sikre, at dine kunder får det bedste produkt, den bedste service og den bedste oplevelse, når de kommer hos dig. Vi gætter på, at du bruger meget energi på at sørge for, at dine kunder er mere end almindeligt tilfredse med det arbejde, du laver. Du ved, hvad du tilbyder dine kunder. Lad os strømligne det for dig og bringe dit koncept helt derud, hvor kunderne møder dig. I dine lokaler.

Halvdelen af oplevelsen opfanges med øjnene

Derfor er det visuelle udtryk så vigtigt. Det skaber genkendelighed, tryghed og den helt rette stemning for de kunder, der kommer ud til dig. Måske har du aldrig rigtig tænkt sådan på det før. Det forstår vi godt. For når det visuelle udtryk sidder lige i skabet, lægger vi ikke nødvendigvis mærke til det. Vi føler os bare godt tilpas i det rum, vi befinder os i.

Men den rette indretning betyder faktisk rigtig meget for dine kunder. Den sikrer genkendelighed, uanset om du har ét lokale eller en hel kæde at byde dine kunder velkomne i.

Få dine kunder til at vende tilbage til dig

Et hyggeligt hjørne med en behagelig stol og en god kop kaffe giver din kunde en markant bedre oplevelse. De ternede duge og rustikke møbler skaber den autentiske italienske stemning, der bliver prikken over i’et på din restaurant. Og den rette belysning, eksklusive faciliteter og skønne, velplacerede buketter giver dit hotel eller kontor det professionelle udtryk, der får dine gæster til at vende tilbage gang på gang.

Gå ikke på kompromis
Det betaler sig
Lad os strømligne dit koncept og skabe det visuelle udtryk, der passer præcis til din forretning. Det betaler sig – både for dig og for dine kunder.

Kate Bille Hougaard
kate@kaos-design.dk

This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies. 

WordPress Video Lightbox Plugin
error: Content er beskyttet!!